Video på intranettet

I et samarbejde med DIS/PLAY har TDC gjort video til et bærende element på virksomhedens intranet. Vi har leveret teknologien og rådgivningen, der i dag er med til at gøre TDCs interne formidling af information mere levende og involverende.

Teleselskabet TDC er en af de danske virksomheder, der er længst fremme, når det kommer til brug af intranet i den interne kommunikation. Ud fra et ønske om at videreudvikle platformen har TDC fået hjælp af DIS/PLAY til at gøre video til en central del af kommunikationen på intranettet (MOSS 2003).

TDCs intranet betjener hver eneste dag flere tusind medarbejdere overalt i Danmark, hvor op mod 40 redaktører står for at producere og håndtere forskelligt indhold. Vi har hjulpet TDC med udviklingen og den tekniske implementering af en WebTV-applikation, der integrerer visning af video i virksomhedens måde at håndtere nyheder og artikler.

Løsningen giver TDC et nyt og effektfuldt værktøj til at optimere den interne kommunikation igennem formidling af nyheder, baggrundshistorier om produkter, lancering af kampagner og strategiske beslutninger på intranettet.

 

Flash og MOSS i skøn forening

Normalt er integrationer i MOSS ikke en let sag – slet ikke når det kommer til integration af video. Men her har vores Rich Media afdeling og udviklere løst opgaven ved at skabe mulighed for en velfungerende håndtering af Flash og MOSS sammen.

Udover den konkrete udvikling af WebTV-applikationen til MOSS har vi rådgivet om den tekniske implementering, den praktiske brug af løsningen og den nye brug af templates på intranettet.

Kunde

TDC

Opgave

INTRANET

Ydelse

Video / Flash / Sharepoint

Kontakt

Peter Kargo Bruun