Design med omtanke

DIS/PLAY har givet Royal Greenland et nyt ansigt udadtil. Med et nyt corporate website har DIS/PLAY leveret design og informationsarkitektur, der idag forener Royal Greenlands identitet som moderne organisation med virksomhedens unikke og historiske rødder.

Hos Royal Greenland, der er en af verdens største leverandører af fisk og skaldyr, er målsætningen klar. Royal Greenland skal have et corporate website, der udover at styrke markedspositionen og omsætningen kan fortælle historien bag virksomheden på den rigtige måde.

Løsningen har Royal Greenland fundet hos DIS/PLAY, der på mindre end tre måneder knækkede koden.

Websitet forener i billeder og ord det spændende værdisammenspil Royal Greenland udspringer af som en moderne organisation med dybe rødder i den grønlandske natur og historie.

Løsning med overskud

Da det nye website skulle lanceres ved en stor messe, var der kun afsat 12 uger til projektet. Den deadline mødte DIS/PLAY.

Efter et intensivt afklaringsforløb med en serie workshops og fastlæggelse af informationsarkitektur, design og indhold gik DIS/PLAYs udviklingsafdeling i krig med projektet. Ved at køre flere forløb parallelt og stærk projektledelse fra DIS/PLAYs side, endte Royal Greenland med at have 14 dage til at finjustere løsningen i ro og mag.

Udover at give Royal Greenlands corporate website et nyt udseende har DIS/PLAY været totalleverandør på hele projektet. Det betyder, at DIS/PLAY har stået for alle dele af det nye website lige fra informationsarkitektur, design, rich media, tekster og teknisk implementering.

Kunde

Royal Greenland

Opgave

CORPORATE WEBSITE

Kontakt

Morten Lund