Brugerinddragende digital kampagne giver opsang til fartsyndere

Sammen med Rådet for Sikker Trafik har DIS/PLAY og We Love People udviklet en sjov og engagerende kampagne for lokalbefolkningen langs de danske landeveje. Kampagnen har dannet rammen om Danmarks Længste Landevejsblues – en hilsen til bilisterne om at få dem til at sætte farten ned.

Ved hjælp af en intens brug af Google Maps, Streetview, Facebook, 23video, mobilservers og Sitecore, har DIS/PLAY hjulpet Rådet for Sikker Trafik med at sætte fokus på farten på de danske landeveje.

90 % af de familier, der bor i nærheden af en landevej, er bekymrede, fordi bilisterne kører alt for stærkt. Gennem Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Farten ned på landevejen” fik beboere langs de danske landeveje mulighed for at sende en direkte hilsen til bilisterne og vise dem, hvor de bør sætte farten ned.

 

Tredobling af forventet mål

Kampagnen, som blev udarbejdet sammen med Reklamebureauet We Love People, løb i en periode på ca. 3 uger. Målet var at få aktiveret omkring 500 brugere og gerne indsamle 50 skrevne vers til blues’en. Det mål blev hurtigt nået, og da kampagnen sluttede, havde brugerne markeret over 1500 farlige steder langs Danmarks landeveje og skrevet over 250 vers til Danmarks længste landevejsblues. Altså mere end en tredobling af målene og en langt større succes en forventet.

 

Brug af flere medier

Omdrejningspunktet for kampagnen var et Google-baseret Danmarkskort, hvor deltagerne i kampagnen indsatte såkaldte pins på de adresser, hvor farten er for høj. Sammen med markeringen på kortet kunne man også skrive et vers til Danmarks længste landevejsblues, og måske være så heldig at få verset indsunget af Nellie fra The Antonellie Orchestra. Havde man mod på det, kunne man også selv indsynge teksten ved at ringe til kampagnes mobilservice, som via en karaoke-lignende løsning optog de indsungne vers. Versene blev sendt videre til Rådet for Sikker Trafiks videoplatform, 23video, hvor alle indsungne vers kunne høres.

I forbindelse med registrering af adressen og versteksten, sørgede DIS/PLAY for at indsamle et aktivt Google Streetview-billede af stedet, og sammen med brugerens vers blev indholdet postet til både brugerens Facebook-væg og kampagnens Facebook-fanside. Det hele endte med Danmark Længste Landevejsblues som fredag den 27. maj blev overleveret som en gave fra deltagerne til bilisterne via P4 Formiddag.

Kunde

Rådet for Sikker Trafik

Opgave

KAMPAGNESITE

Kontakt

Peter Kargo Bruun