Når en virksomhed eller organisation lægger ny forretningsstrategi, er det afgørende, at den digitale kommunikation følger med. LEO Pharma præsenterede i slutningen af 2009 en ny og ambitiøs strategi for vækst med en målsætning om at indtage den globale førsteplads, som leverandør af lægemidler inden for dermatologi og critical care.
Med et nyt og mere visuelt orienteret corporate website har DIS/PLAY givet en af LEO Pharmas vigtigste online kommunikationskanaler nyt liv, når det kommer til strategi, indhold og design.
Formidling af komplekse budskaber
En af opgavens store udfordringer har været at forene LEO Pharmas ambitioner for udvikling og forskning på det nye website med virksomhedens stærke historiske rødder og identitet.
Ved at fokusere mere på billeder og flash end på traditionel tekstbaseret kommunikation har DIS/PLAY arbejdet målrettet med at gøre LEO Pharmas website til det visuelle omdrejningspunkt for virksomhedens positive udvikling. Samtidig er der sat ansigt på virksomhedens medarbejdere, der netop er personificeringen af virksomhedens fremdrift og historie.
Et stærkere globalt brand
Det nye website er med til at give LEO Pharma en skarpere profil på hele verdensmarkedet ved at fremhæve virksomhedens forretningsbudskaber på en enkel og let forståelig måde. Det styrker LEO Pharmas brand både internt overfor organisationen og eksternt overfor kunder, partnere og potentielle medarbejdere.
Som en del af det nye corporate website har DIS/PLAY udført en lang række forskellige opgaver såsom et grundigt afklaringsforløb, udvikling af strategi for sitet, design, redaktionsplan, informationsarkitektur, front-end og flash.
Full-service partner
LEO Pharma bruger DIS/PLAY som en full service digital samarbejdspartner på en lang række tekniske og kreative opgaver herunder udvikling af kampagne- og produktsites.