ISS Facility Services ønskede et intranet, der kunne tilgodese alle grupper af medarbejdere og imødekomme deres forskellige behov og forudsætninger.
Løsningen fandt ISS hos DIS/PLAY, der leverede en ny og brugervenlig ramme for virksomhedens interne kommunikation. I dag medvirker intranettet aktivt til at engagere medarbejderne i ISS og skabe bedre dialog mellem de ansatte.
En opgave blev til mange
Intranettet blev godt modtaget af både brugere, redaktører og ledelse, og besøgstallet overstiger allerede nu det forventede. ISS fandt hurtigt ud af, at samarbejdet med DIS/PLAY indeholdt muligheden for en række positive synergier. DIS/PLAY har derfor fået til opgave at levere et lignende intranet til ISS Norge.
I takt med udviklingen af løsningerne og et fortsat stigende antal opgaver, har samarbejdet mellem ISS og DIS/PLAY også udviklet sig. DIS/PLAY har bl.a. leveret sitet til House of Coffee og websitet for et nyt firma i ISS koncernen, frugt.dk.
Relationen imellem ISS og DIS/PLAY er igennem de seneste år blevet tættere og tættere, og det har bl.a. medført, at DIS/PLAY nu arbejder på at lave en ny kundeportal i MOSS 2007 til ISS Norge.