NEM-ID REDUCERER ADMINISTRATIVE UDGIFTER

Allerede fra premieredagen på den nye digitale signatur - NemID – var Forbrugsforeningen med i første række og kunne tilbyde nye medlemmer indmeldelse ved brug af NemID.

Forbrugsforeningen giver hver eneste dag flere hundrede tusind medlemmer mulighed for at købe ind og spare penge. DIS/PLAY har implementeret en NemID-løsning til Forbrugsforeningen, der på en simpel og overskuelig måde gør det nemmere for nye medlemmer at melde sig ind i Forbrugsforeningen.

 

Vi kan nu tilbyde sikker adgang til indmeldelse i Forbrugsforeningen via NemID-løsning, og dermed er vi med allerede fra første dag NemID blev introduceret. Det har været uhyre vigtigt for os at kunne tilbyde sikkerhed, og det har været et intensivt forløb som vi og vores samarbejdspartner DIS/PLAY har været igennem, for at sikre at alt var klart til tiden. Vi er meget tilfredse med løsningen, som er første step af i alt tre, hvor vi har planer om at udbygge brugen af NemID til andre dele af vores website. Bjarke Sigvardt, Projektleder, Forbrugsforeningen.

 

Tidskrævende indmeldelsesproces

Forbrugsforeningen er selv kortudsteder af sine betalings- og bonuskort og har over 180.000 medlemsfamilier, svarende til mere end 250.000 kortholdere. Hvert år har Forbrugsforeningen ca. 10.000 nyindmeldelser, hvor indmeldelsesprocessen har været præget meget af manuelt arbejde; postale ansøgninger, som til tider var svære at tyde, manuel indtastning og derefter arkivering af ansøgningerne.

 

Siden premieredagen på NemID-løsningen har Forbrugsforeningen modtaget mere end 1.700 ansøgninger via NemID, hvilket har resulteret i en reduktion af de administrative omkostninger forbundet med indmeldelse. Mængden af postale ansøgninger er reduceret, ansøgningerne er mere letlæselige og der er tvungen tilmelding til Betalingsservice, hvilket gør at, folk betaler sine regninger til tiden. Arkivering af ansøgninger sker nu i E-arkiv, så ressourcer kan udnyttes til andre formål. Forbrugsforeningen investerede 150.000 kr. i løsningen, som allerede nu er tjent ind igen.

Kunde

Forbrugsforeningen

Opgave

NEM-ID LØSNING

Kontakt

Peter Hecter