DON’T TELL IT – SHOW IT

Forbrugsforeningen, Danmarks største og ældste indkøbsforening, har lavet en ’bonusberegner’ sammen med DIS/PLAY. Løsningen er et intelligent og brugervenligt værktøj, der giver overblik over de fordele og besparelser, man kan opnå som medlem.

Forbrugsforeningen giver hver eneste dag flere hundrede tusind medlemmer mulighed for at købe ind og spare penge. DIS/PLAY har udviklet en online bonusberegner til Forbrugsforeningen, der på en simpel og overskuelig måde gør medlemsfordelene håndgribelige for brugerne.

Løsningen fungerer som en digital regnemaskine, der kan udregne gennemsnitlige medlemsfordele for familier, par og enkeltpersoner baseret på data fra Danmarks Statistik. Ved hjælp af et intuitivt interface og brug af Flash er bonusberegneren et effektivt værktøj, der formår at synliggøre besparelser og bonusinformationer for medlemmer og andre brugere ved køb af forskellige varegrupper.

 

Tiltrækning og fastholdelse

Udover at trække på informationer fra bl.a. Danmarks Statistik, så brugerne får et korrekt billede af medlemsfordelene, er det også muligt at koble den virtuelle udregning med virkelighedens butikker via søgningen på sitet. Samtidig er der mulighed for at få tilsendt sin individuelle bonusberegning via mail.

Løsningen synliggør overfor både nye og eksisterende medlemmer, hvilke steder man kan drage fordel af Forbrugsforeningens betalingskort. Bonusberegneren tager udgangspunkt i 12 forbrugsområder, der indeholder 132 brancher og giver samtidig mulighed for direkte tilmelding i Forbrugsforeningen.

DIS/PLAY har stået for udarbejdelsen af webdesignet for løsningen og varetaget hele den tekniske del af bonusberegneren, der inkluderer XML, ActionScript 3 og .net udvikling.

Kunde

Forbrugsforeningen

Opgave

MICROSITE

Ydelse

Design / Flash

Kontakt

Peter Kargo Bruun