Virksomheden Crisplant, der producerer innovative sorteringsløsninger til bl.a. lufthavne, pakkecentre, distributionscentre og produktionsvirksomheder, har fået nyt corporate website leveret af DIS/PLAY.
Da Crisplant er en global virksomhed repræsenteret over hele verden, var ønsket om en større kendskabsgrad hos kunderne helt central i udformningen af det nye website. I dag har Crisplant fået et moderne website, der harmonerer med virksomhedens identitet. Det er først og fremmest sket ved at fokusere på kunderne og ikke kun på produkterne
Jorden rundt med Sitecore
Efter en række indledende workshops omkring informationsarkitektur, målgrupper, funktioner og design startede DIS/PLAY det omfattende udviklingsarbejde.
Det nye website er baseret på en Sitecore-platform, og det har bl.a. gjort det muligt at forberede sitet til at blive sprogversioneret fra engelsk til tysk, fransk, spansk og kinesisk. I forbindelse med udviklingen af indholdet til det nye website afholdt DIS/PLAY samtidig et skriv-til-nettet kursus med Crisplant.
DIS/PLAY har desuden udviklet tre forskellige flash-verdenskort, der viser Crisplants referencer, kontorer og kontaktoplysninger. Verdenskortene er udviklet, så Crisplant selv kan opdatere indholdet.
Derudover har DIS/PLAY designet illustrationer, der viser forskellige typiske brugsscenarier for Crisplants sorteringsløsninger.