COOP Trading er det fællesnordiske indkøbsselskab for Coop i Danmark, Norge og Sverige. Det betyder, at organisationen køber ind til mere end 13 mio. forbrugere i hele Norden og samtidig udvikler egne varemærker såsom Änglamark, X-tra, Hugin og Friends.
Da tiden var kommet til at skifte Coop Tradings intranet, gik virksomheden til DIS/PLAY. Efter grundige overvejelser faldt valget på en løsning baseret på Microsoft SharePoint Portal Server 2007.
På grund af en kort tidshorisont, blev det besluttet, at projektgruppen, der skulle udvikle løsningen, blev bemandet med et minimum af personer med klar beslutningskompetence. Fra DIS/PLAY blev der tilknyttet personer med ansvar for kommunikationsrådgivning, grafisk design, udvikling og projektledelse. Coop deltog med ressourcer med ledelses- og domainviden samt intern projektledelse.
BLOGS SOM LEDELSESVÆRKTØJ
En af funktionaliteterne på det nye intranet er en blog, hvor ledelsen kan føre en dialog med medarbejderne. DIS/PLAY blev i den forbindelse bedt om at rådgive ledelsen om, hvordan en blog får størst mulig succes. Denne rådgivning bestod i et foredrag om blogging som ledelsesværktøj og i udviklingen af en blogstrategi skræddersyet til Coop Trading.
Af væsentlige funktionsområder i intranetløsningen kan nævnes emnerelateret nyhedsvisning, blogindlæg fra ledelsen, KPI indikatorer fra udvalgte områder og visuel navigation (implementeret som en speciel udviklet SilverLight webpart).
Af tekniske opgaver har DIS/PLAY stået for kundetilpasning af SharePoint så det understøtter arbejdsprocesserne hos Coop, og udvikling af moduler til lancering af nye produkter. Udover intranettet blev der også udviklet en ny hjemmeside. Sidens hovedformål er at brande det nye COOP Trading. DIS/PLAY stod for udvikling af koncept, design, tekst/redaktion og kodning i html. Siden blev lanceret samtidig med intranettet.